Hvem er Jesus?

Jesus spurgte selv engang sine disciple om, hvad mennesker sagde om ham. De kom med mange svar: Nogle siger Johannes Døber, andre siger Elias, andre siger Profeten.

Det var alle svar, der var relevante i datiden, og som gav mening i en jødisk, religiøs sammenhæng. Men hvad med en dansk sammenhæng i 2018?

Jeg har lyttet til menneskers samtaler, læst aviser og Googlet og er nået frem til nogle af de måder, som danskere i det 21 århundrede beskriver Jesus på:

• Han var en klog mand meget megen livsvisdom
• Han var filosof
• Han sagde mange sande og gode ting om, hvordan mennesker skal leve
• Han var en stor healer
• Han var mirakelmager
• Han var fantast eller ikke rigtig klog

Men hvad mener jeg selv om Jesus?

Jeg er helt enig i, at han er en vís person, der sagde mange kloge ting. Og at hans lære er et godt grundlag for livet. Jeg er heller ikke i tvivl om, at han kan lave overnaturlige ting.

Men der er noget, der er vigtigere. Noget, jeg må udtrykke på same måde, som Paulus gjorde det i et brev til menigheden i Korinth (1 Koritherbrev 2,2).

Paulus var missionær og rejste rundt i det nuværende Grækenland og Tyrkiet og dannede kirker. De indrettede sig forskelligt rundt omkring – afhængig af den lokale kultur – og et havde Paulus det fint med. Det, der var afgørende for, om han syntes, det var en god menighed, var den måde, de talte om Jesus på. Om de talte om Jesus som den korsfæstede.

Hvorfor er det vigtigt?

Fordi hverken livsstilseksperter, filosoffer, mirakelmagere, moralister eller læger frelser.

Men det gør den korsfæstede Jesus!

Og han blev korsfæstet, for at enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Fordi Gud elsker os mennesker og hader, at nogen af os skal gå fortabt, lod han Jesus dø i stedet for alle, der vil tage imod det i tro.

Det skete langfredag for knap 2.000 år siden, og derfor fejrer vi påske.

Jesus var død i tre dage, men døden kunne ikke holde ham. Han stod op igen - påskemorgen vandt livet!