Super Bowl, the biggest of the biggest
Mathias
Udgivet d. 09-01 2017
Mathias

Super Bowl, the biggest of the biggest

Den amerikanske fodboldliga NFL, er en af verdens største sportsligaer. Super Bowl, som er finalen i NFL, er landets største sportsbegivenhed, med over 114 millioner seere og en pris på 33,5 mio. kr. for bare 30 sekunders reklametid 1. Det er det absolutte klimaks efter en lang sæson med amerikansk fodbold og den størst mulige triumf i sporten. Mange ville sige, at en sejr i Super Bowl, er det største man kan opnå i verden! 

Men hvad hvis man spørger nogle tidligere vindere, af en af verdens største sportsbegivenheder, Super Bowl? Den 2. Februar 2014 vandt holdet Seattle Seahawks Super Bowl, for første gang i klubbens historie. Men når man spørger nogle af holdets største stjerner siger de: ”Jesus er bedre end alt andet” og ”Jesus er endda bedre end Super Bowl!” 

Tænk engang: som amerikansk fodboldspiller er det størst opnåelige at vinde en Super Bowl, men disse Seahawks stjerner, tøver ikke med at sige at Jesus er meget bedre! Stærke ord. Deres budskab minder meget om 1. vers i denne sang: 

Om jeg havde alt, men ikke Jesus,
tror du, det var nok at stole på?
Mon mit hjertes længsel kunne stilles
med de ting, som engang skal forgå?
Om jeg havde alt, men ikke Jesus,
hvad betød det for mit sande vel,
hvad er hele verden mod at eje
fred med Gud og frelse for min sjæl?

For hvad er egentlig mest værd? At vinde en Super Bowl, få et drømmearbejde, den smukkeste kone og alverdens rigdom og magt, eller at kende Jesus? Her siger nogle af dem, som har opnået deres livs største drømme: at Jesus er mere værd og at ”Jesus er det bedste!” 

Men hvordan kan de sige det? Det er fordi de tænker på evigheden. For i evigheden er det næsten uden betydning hvor mange penge eller hvor berømt man er på jorden. Der har det så uendeligt meget mere betydning om man kender Jesus! For Jesus, har betalt prisen for at vinderen af Super Bowl, din nabo, din onkel og dig selv, kan tilbringe evigheden i himlen. Det er når stjernespillerne, fra Seattle Seahawks, har dét for øje, at de uden tøven kan sige: Jesus er bedre end at vinde Super Bowl. Det er vildt, når man forestiller sig de største drømme man har i livet. Og så er Jesus langt, langt bedre!

Derudover beskriver deres quarterback Russel Wilson, også Jesus som ham “der altid vil være der og aldrig vil forlade dig.” Kender du Jesus? Jesus som ALDRIG vil forlade dig og som er større og bedre end at vinde Super Bowl? Han ønsker at kende dig!

Hvis du kunne tænke dig at lære Jesus at kende, at lære ham at kende som er større end alt på jorden. Så bank på til ham, og han vil lukke op for dig! Skriv endelig i chatten eller under kontakt, hvis du ønsker at vide mere.

Interviewet med nogle Seattle Seahawks spillere og en træner