Lynguide

Step 1: Begyndelsen

Kender du det, at man kan længes efter et sted eller en tilstand, hvor det bare er er godt? Hvor man kan finde ro, tryghed, kærlighed og glæde.

Hvis du gør, så er det ikke en tilfældighed.

For Biblen fortæller, at verden en gang var sådan.

Gud, der selv er fuldkommen, skabte en fuldkommen verden.

Han skabte mennesker - Adam og Eva.

De blev skabt til den fuldkomne verden, og fordi de første mennesker blev skabt til dette, længes vi stadig efter den.

I denne verden var der ikke krig og terrorangreb, depressioner, skilsmisser og afslag på jobansøgninger.

Menneskenes behov for tryghed, nærhed og glæde var fyldt op, fordi de levede tæt sammen med den Gud, der er almægtig, perfekt og kærligheden selv.

Adam og Eva lavede ikke facader, som de gemte sig bag, og kæmpede ikke konstant for at komme forrest i køen. De havde ikke behov for at gemme sig, for de vidste, at de var underfuldt skabt, og at Gud så på dem med kærlige øjne. Gud snakkede med dem og gik tur med dem, og Adam og Eva havde ikke behov for at bekrige og træde på hinanden, for deres kærlighedstank var fuld.

Menneskenes behov for tryghed, nærhed og glæde var fyldt op, fordi de levede tæt sammen med den Gud, der er almægtig, perfekt og kærligheden selv. Det er ifølge biblen definitionen på sand lykke: at leve helt tæt og tillidsfuldt sammen med den Gud, der er kilden til alt godt.

Step 2: Adskillelsen og pagten

Konkret havde Gud plantet et træ i haven, som han forbød dem at spise af.

Træet symboliserede retten til at definere godt og ondt, en opgave som kun Gud kan løfte.

Ved at spise af frugten, ville mennesker sætte sig selv i centrum i stedet for Gud.

De ville vælge at være Gud i deres eget liv og dermed afskære sig selv fra alt det gode og fuldkomne, som haven og de selv var fyldt af. Og de ville afskære sig fra Gud selv – kilden til alt godt.

Gud advarede dem om, at spiste de af træets frugt, ville de dø.

Men Satan, forklædt som en slange, løj for menneskene og sagde, at de ikke ville dø.

Menneskene valgte at lytte til Satan og deres egen mistro til Gud og lyst til selv at være i centrum i stedet for at stole på Gud.

De spiste af frugten.

Som at kaste en sten ind i en smuk glasfigur, der splintres i tusind stykker, ødelagde deres valg den perfekte nærhed, de havde haft med Gud.

Glæden, trygheden, friheden og roen ved at leve helt tæt sammen med Gud blev brudt.

Og fordi Gud er fuldkommen og menneskene ikke længere var det, sendte Gud dem væk fra sin nærhed. 

Som at kaste en sten ind i en smuk glasfigur, der splintres i tusind stykker, ødelagde deres valg den perfekte nærhed, de havde haft med Gud.

Adskillelsen fra Gud medførte en forbandelse over menneskelivet og verden.

Død, sygdom, smerte, hårdt arbejde, splid mellem mennesker, og et oprør mellem mennesker og Gud blev en realitet.

Men Gud opgav ikke menneskene.

Pagten

Faktisk havde han allerede en plan for, hvordan de igen kunne være sammen, og verden igen kunne blive fuldkommen.

Han lavede en pagt med sit folk, der indebar, at de skulle leve efter en lov, Gud gav dem og som afspejlede, hvem Gud er. Med loven gav Gud mennesker mulighed for at svare igen på hans kærlighed ved at vise tillid til hans anvisninger. På den måde bandt loven Gud sammen med mennesker.

Gud vidste samtidig, at mennesker ikke ville være i stand til at overholde loven 100 pct. Derfor gav han muligheden for, at de kunne ofre dyr, som kunne bære straffen, når menneskene overtrådte loven.

Vigtigst var, at mennesker anerkendte, at de havde gjort oprør mod Gud, at de ikke var fuldkomne og at de havde brug for at blive renset.

Ofringer af dyr kan lyde mærkeligt i dag, men det var en ordning, hvormed Gud formidlede sit væsen ind i den tid og det samfund, der var. Pointen med de blodige ofre var at vise, at synd og oprøret mod Gud er alvorlig.

Loven og ofrene handlede ikke kun om ydre handlinger, men skulle afspejle menneskernes hjerte. Vigtigst var, at mennesker anerkendte, at de havde gjort oprør mod Gud, at de ikke var fuldkomne og at de havde brug for at blive renset. Ofrene var derfor også et konkret udtryk for menneskers tro i hjertet. 

Gud lovede også, at der en dag ville komme en redningsmand, der én gang for alle skulle genoprette Guds forhold til mennesker.

Alligevel vendte mennesker igen og igen Gud ryggen. De var ikke taknemmelige for hans gaver, huskede ikke på alt det, han havde gjort for dem og bedrøvede Gud ved at vende sig til andre ikke-virkelige guder, sætte sig selv i centrum og gøre præcis det, som var imod loven og som de godt vidste, Gud ikke ønskede - og som skadede både dem selv og verden.

De gav i virkeligheden Gud alt mulig grund til at opgive dem.

Men det gjorde Gud ikke.

Step 3: Befrielsen

I stedet for at opgive mennesker, blev Gud selv et menneske.

Det menneske hed Jesus.

Han blev født i Israel og samlede en række kvinder og mænd omkring sig, som han fortalte om Guds plan for at genoprette alt det, der blev ødelagt og for at hele adskillelsen mellem Gud og mennesker.

Alt det var små ekkoer af den verden, der engang havde eksisteret, hvor alt var fuldkomment, og Gud var nær ved mennesker.

Jesus gik tur med mennesker og snakkede med dem. Han mødte mennesker med kærlige øjne, og mange mennesker lyttede tillidsfuldt til ham og fulgte ham. Han helbredte mange fra sygdomme, udførte mirakler og gav mennesker deres værdighed tilbage. Alt det var små ekkoer af den verden, der engang havde eksisteret, hvor alt var fuldkomment, og Gud var nær ved mennesker. Men det var også hints om den verden, der ventede forude.

For at mennesker igen kunne leve nær ved Gud, krævede det for det første et fuldkomment liv; at mennesker opfyldte loven. For det andet, krævede det, at alt forkert, menneskene gjorde, blev dømt og straffet, så tavlen kunne viskes ren, og en fuldkommen verden kunne genoprettes.  

Men i stedet for at kræve et perfekt liv af menneskene, levede Jesus selv et perfekt liv på jorden. Han gjorde alt det, som menneskene i begyndelsen, da alt var godt, havde gjort: stolede 100 på Gud, lod hans kærlighed og anerkendelse være nok, ærede Gud med sit liv og tjente andre.

Han døde, men opstod og besejrede dermed døden, så den forbandelse, der blev lagt over menneskeheden, blev ophævet.

Og i stedet for at straffe menneskene for deres fejl og ondskab lod Gud straffen ramme Jesus. Det skete, da Jesus døde på korset. Her tog han alt forkert, du og jeg og alle andre mennesker nogensinde har gjort forkert og nogensinde kommer til at gøre forkert på sine skuldre.

Og det handler ikke bare om, at vi kører over for rødt eller undlader at følge den gamle dame over vejen. Det handler – ligesom for Adam og Eva – om at vi sætter os selv i centrum i stedet for Gud. At vi vil være Gud i vores eget liv. At vi har mistro i stedet for tillid til ham. Det er vores grundindstilling som mennesker, og det som adskiller os fra Gud.

Straffen for dét ramte Jesus som det mest gennemborende, smertefulde dolkestød.

Han døde, men opstod og besejrede dermed døden, så den forbandelse, der blev lagt over menneskeheden, blev ophævet.

Det, Jesus gjorde, dannede en ny pagt mellem Gud og mennesker. I stedet for loven og dyreofrene, opfyldte Jesus loven én gang for alle, og i stedet for at ofre dyr, blev Jesus ofret og tog dermed straffen for alle fejl og al ondskab én gang for alle.

Den pagt blev menneskers nøgle ind til den verden, de blev låst udefra, da de vendte sig væk fra Gud.

Step 4: Genoprettelsen

Det sidste step minder - heldigvis - om det første. For der er håb.

Der er håb om, at den længsel du måske har efter et sted eller en tilstand, hvor alt bare er godt, kan gå i opfyldelse.

For da Jesus forlod jorden, lovede han at komme tilbage en dag og genskabe den fuldkomne verden, der fandtes engang.

Han vil komme og dømme alle mennesker - som en stor retssag, hvor retfærdigheden endelig bliver opfyldt.

Der er håb om, at den længsel du måske har efter et sted eller en tilstand, hvor alt bare er godt, kan gå i opfyldelse.

Selvom der er utroligt meget godt og værdifuldt i hvert enkelt menneske, gør vi alle noget, der er imod Guds gode vilje og fuldkomne standarder. Vi går alle i højere eller mindre grad vores egen vej og sætter os selv i centrum – også dem af os, der er opvokset med biblen og kristendommen.

Men vi har et valg.

Vi kan enten vælge at blive på vores egen vej. At fortsætte med at sætte os selv først og Gud på andenpladsen – eller slet ikke på nogen plads.

Vi kan vælge at afvise den gave, Jesus gerne vil give: sit fuldkomne liv og sin stedfortrædende død.

Vi vælger alle at gå vores egen vej og sætte os selv i centrum – også dem af os, der er opvokset med biblen og kristendommen.

Vælger vi det, skal vi selv stå til ansvar over for Gud.

Og når Jesus dømmer, skal vi så selv bære Guds retfærdige straf for alt, vi har gjort forkert, og leve adskilt fra Gud i al evighed.

Men erkender jeg, at jeg er ufuldkommen og har brug for Guds tilgivelse, ønsker at følge hans gode vilje og siger ja til Jesus, så er det Jesu perfekte liv, Gud dømmer mig efter. Og straffen for alt det forkerte er allerede taget af Jesus på korset. 

Vælger jeg det, er der håb for mig, når Jesus efter dommen genopretter verden.

Når Jesus dømmer, skal vi så selv bære Guds retfærdige straf for alt, vi har gjort forkert, og leve adskilt fra Gud i al evighed.

En fuldkommen verden genoprettet

Det kan være svært at forestille sig helt konkret, hvordan det vil blive, og vi kender ikke detaljerne. Men Gud har lovet, at det bliver fuldkommen godt.

Alt hvad der er brudt og ødelagt, heler han. Dem, der blev svigtet, tager han ind i sin favn. Dem, der ikke blev elsket, fylder han med en strøm af kærlighed. Dem, der var alene, får en familie. Dem, der blev mødt med afslag, fordømmelse og hårde ord mødes med hans perfekte og kærlige øjne.

Det kan sammenlignes med de øjeblikke i livet, hvor alt synes at gå op i en højere enhed, og hvor vi for et øjeblik glemmer sorg, sygdom, savn og ensomhed.

Hvad så med mig?

Lige nu lever vi mellem step 3 og 4: Gud har gennem Jesus gjort alt, hvad der skal til for, at mennesker igen kan komme ind i det nære fællesskab, der var i begyndelsen, på den nye jord, som Jesus genopretter.

Men Jesus venter med at komme og genoprette alt. Og det gør han, fordi han gerne vil give dig muligheden for at vælge, om du vil blive ved med at være i opposition til Gud eller være med i den genoprettede og fuldkomne verden.

Gud har gennem Jesus gjort alt, hvad der skal til for, at mennesker igen kan komme ind i det nære fællesskab, der var i begyndelsen, på den nye jord, som Jesus genopretter.

Her - mellem step 3 og 4 - har du og jeg et valg. Vi kan enten sige ja til Jesus, eller vi kan gå vores egen vej. At sige ja til Jesus vil sige to ting:

1. At erkende, at der er synd i mit liv, at jeg sætter mig selv i centrum i stedet for Gud og ikke stoler fuldt ud på ham. Og at jeg har brug for Jesu perfekte liv og stedfortrædende død for at blive et nyt menneske, der kan være sammen med Gud i hans fuldkomne godhed.

2. At sige ja til at følge Jesus i det her liv - indtil jeg dør og kommer hjem til ham eller indtil, at han kommer igen. Det indebærer bl.a. at blive døbt, hvis du ikke allerede er døbt som spædbarn.

Kontakt os endelig

Hvis du vil vide mere om, hvordan man “siger ja til Jesus” er du meget velkommen til at kontakte os på Jesusbloggen, så kan vi hjælpe dig med at finde en kirke eller kristent fællesskab i dit lokalområde eller henvise dig til bøger eller hjemmesider, hvor du kan lære mere om biblen og kristendommen.