31-01 2020
Håb til dig der ikke føler dig elsket
I couldn’t earn it, I don’t deserve it, still You give Yourself away
Håb til dig der ikke føler dig elsket
Sangtekst
Before I spoke a word, You were singing over me
You have been so, so good to me
Before I took a breath,
You breathed Your life in me
You have been so, so kind to me
Oh, the overwhelming, never-ending, reckless love of God
Oh, it chases me down, fights ‘til I’m found, leaves the ninety-nine
I couldn’t earn it, I don’t deserve it, still You give Yourself away
Oh, the overwhelming, never-ending, reckless love of God
When I was Your foe, still Your love fought for me
You have been so, so good to me
When I felt no worth, You paid it all for me
You have been so, so kind to me
There’s no shadow You won’t light up
Mountain You won’t climb up
Coming after me
There’s no wall You won’t kick down
Lie You won’t tear down Coming after me
Salme 139 i bibelen
"Herre, du ransager mig og kender mig.
Du ved, om jeg sidder eller står,
på lang afstand er du klar over min tanke;
du har rede på, om jeg går eller ligger,
alle mine veje er du fortrolig med.
Før ordet bliver til på min tunge,
kender du det fuldt ud, Herre;
bagfra og forfra indeslutter du mig,
og du lægger din hånd på mig.
Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.
Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.
Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig,«
så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.
Det var dig, der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.
Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!
Mine knogler var ikke skjult for dig,
da jeg blev formet i det skjulte,
blev vævet i jordens dyb.
Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje;
alle dagene stod skrevet i din bog,
de var formet,
før en eneste af dem var kommet.
Hvor er dine tanker dyrebare for mig,
hvor stor er dog summen af dem, Gud!
Tæller jeg dem, er de flere end sandet,
bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig".
"Leaves the 99" - Matthæusevangeliet kap. 18 vers 12-14
"Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt."
