Håb i kroniske smerter
Cecilie
Udgivet d. 31-01 2020
Cecilie

Håb i kroniske smerter

Kender du det at livet ikke lige formede sig, som du havde tænkt det? Kender du det at have smerter i kroppen, som tager al din energi? Uanset om du kender noget af dette, så vil jeg gerne fortælle dig, hvordan jeg fandt håb og tro på det gode igen, i en tid hvor alt virkede mørkt.

For 2,5 år siden slog jeg hovedet og fik en hjernerystelse. Jeg fik langvarige mén efter flere gange at være overbevist om, at lige om lidt ville mine smerter være væk. Jeg havde smerter dagligt, i mit hoved, skuldre og nakke. Min hovedpine var voldsom og gjorder mig meget udmattet, så det hindrede mig i at se familie og venner i mere end en time om ugen det første halve år. Min mand stod for alt i hjemmet og var der altid for mig, selv når jeg var urimelig træt. Vi bad hver aften om, at jeg måtte blive rask. Men hver måned der gik svandt mit mod ind.

Jeg blev sygemeldt gang på gang fra mit studie og var ulykkelig over, at vores liv skulle sættes på pause på denne måde. Vi havde planer for vores liv. Vi havde drømme for vores liv. Og det hele blev udskudt på ubestemt tid. Vi kunne ingenting gøre. Vi kunne ingenting regne med. Vi levede i ren uvished og smerte.

Jeg kæmpede en kamp i mig selv. Jeg kæmpede for at holde modet oppe. Jeg kæmpede for at håbe på, at det nok skulle blive bedre.

Jeg kæmpede for at tro på, at den Gud i himlen, som jeg altid har troet så fast på, også var der for mig i denne situation. Men det oplevede jeg ikke.

Men så begyndte tanker at melde sig gang på gang i mig. Tanker som: “Jeg ved, at Gud har lovet at gå med mig hver en dag, så hvor er Gud i det her?” og “Jeg ved, at Gud vil mig det godt, så hvor er det gode så i det her?”

Disse tanker var tunge at bære rundt på. Men tankerne var alligevel som et frø, der bliver lagt i den mørke jord, der vokser sig større, og en dag spirer frem af den tørre jord.

Det gik op for mig, at det gode jeg ledte efter, kun kunne være én ting, ifølge mig selv. Det eneste gode var, ifølge mig, at jeg blev rask. Men jeg blev ikke rask. Og havde Gud så brudt sit løfte om, at Gud vil mig det godt?

I Biblen står der, at Gud siger sådan her til mig:

“Jeg ved hvilke planer, jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb”. (Jer 29,11)

Jeg opdagede, at jeg ikke havde haft fokus på, hvilke planer Gud havde for mig. Men at jeg kun havde haft fokus på mine egne. Jeg opdagede også, at jeg kun havde haft fokus på, hvad jeg synes var godt for mig, og ikke overvejet, om der måske var noget andet, som Gud vidste var endnu bedre for mig.

Og i disse tanker gik det op for mig, at Gud, mit i min smerte, gerne vil give mig gode ting – men vil jeg overhovedet tage imod dem? For det gode, at jeg bliver rask, er jo ikke det eneste gode, jeg har eller kan få i mit liv.

I den følgende tid, gik det mere og mere op for mig, at jeg jo havde mange gode ting i mit liv. Men at jeg også kunne modtage flere gode ting fra Gud, bare jeg turde tage imod dem. Ja turde at træde ud, hvor Gud kunne vise mig det.

Som resultat af alle disse tanker besluttede min mand og jeg at følge vores drøm om at komme ud og opleve verden sammen. Vi bad Gud åbne dørene til, hvor vi skulle rejse hen, hvad vi skulle lave og hvordan vi skulle klare det med mine daglige smerter. Og kun en uge efter vi startede på at bede, fik vi et helt konkret svar på vores bøn. Alt dette endte ud i en fantastisk god syv måneders rejse ude i verden for min mand og jeg. Rejsen var langt fra perfekt, og jeg kæmpede fortsat med mine kroniske smerter under hele rejsen.

Men det store for os var, at vi lagde vores egen forestilling om, hvad livet skal indeholde væk, og åbnede vores sind og tanker for, hvad der ellers kunne ske af gode ting for os – midt i et liv med afmagt og smerte.

Vi opdagede at gode ting fra Gud, ikke altid er de gode ting vi selv vil have, og at de gode ting Gud giver os, måske er endnu bedre ting, end det vi først selv havde for øje.

Til sidst vil jeg gerne, at du lytter til sangen “Blessings” af Laura Story. En sang som så smukt beskriver, at Gud er med, også i smerter – fordi han vil dig det godt.