Egoisme (digt)
Leila
Udgivet d. 27-01 2020
Leila

Egoisme (digt)

Jeg er så helt igennem materialistisk

Og ganske skræmmende, dybt egoistisk

Jeg kredser om mig selv og det, der er mit

Jeg er gjort af selvtilstrækkelig, hård granit

Mit selvindkrogede og omnipotente hjerte

Fortier, hvad jeg forvolder andre af smerte

Jeg er blevet bidt af hjertet af en slange

Det er noget, jeg ved, og det gør mig bange

Giften ødelægger hjertets sande tale

Sammenblander klarhed med løgne fatale

Hjertet er blevet mørkt og bidende koldt

Jeg er syndeafhængig som en drukkenbolt

Fra mørket kommer min kolde egoisme

Min tilbøjelighed til overfladisk moralisme

Jeg kan ikke ændre ved hjertets fordærv

At prøve på det er nytteløst erhverv

Jeg behøver en hjerterenovation

En almægtig Gud, der tager frelsesaktion

Guds frelse sker ved én med et fuldkomment indre

En frelser, der er uden for mig, ja intet mindre

En frelser, der villigt bytter plads med mig

En frelser, der derved baner frelsens vej

En frelser, der trofast holder ud med mig

Selvom jeg ofte går syndens vej

Tak Jesus, min klippegrund fast og stor

Du renser mit hjerte for alt det, der bor

Intet mangler med dig ved min side

Jeg er frelst og kan det med sikkerhed vide