Egoisme (digt)
Jeg er så helt igennem materialistisk
Og ganske skræmmende, dybt egoistisk
Jeg kredser om mig selv og det, der er mit
Jeg er gjort af selvtilstrækkelig, hård granit
Mit selvindkrogede og omnipotente hjerte
Fortier, hvad jeg forvolder andre af smerte
Jeg er blevet bidt af hjertet af en slange
Det er noget, jeg ved, og det gør mig bange
Giften ødelægger hjertets sande tale
Sammenblander klarhed med løgne fatale
Hjertet er blevet mørkt og bidende koldt
Jeg er syndeafhængig som en drukkenbolt
Fra mørket kommer min kolde egoisme
Min tilbøjelighed til overfladisk moralisme
Jeg kan ikke ændre ved hjertets fordærv
At prøve på det er nytteløst erhverv
Jeg behøver en hjerterenovation
En almægtig Gud, der tager frelsesaktion
Guds frelse sker ved én med et fuldkomment indre
En frelser, der er uden for mig, ja intet mindre
En frelser, der villigt bytter plads med mig
En frelser, der derved baner frelsens vej
En frelser, der trofast holder ud med mig
Selvom jeg ofte går syndens vej
Tak Jesus, min klippegrund fast og stor
Du renser mit hjerte for alt det, der bor
Intet mangler med dig ved min side
Jeg er frelst og kan det med sikkerhed vide