Er troen ikke bare en krykke?
Om mennesker tror på Gud eller ej har de et forudindtaget ønske om et positivt eller negativ svar til spørgsmålet om Guds eksistens. Ikke-troende, så vel som troende, har bevæggrunde og interesser i a ...
Historien om Britta, der er sigtet for igennem en årrække at have svindlet sig til over 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen, har trukket overskrifter det seneste stykke tid i Danmark og her i weekenden er hun så kommet hjem til Danmark for at skulle i retten.
Hun har helt sikkert været et varmt samtaleemne i mange pausestuer og kantiner rundt om i landet. Jeg så en begivenhed på facebook, hvor folk ville byde Britta velkommen hjem, når hun kom i lufthavnen – en offentlig shaming og ydmygelse - og der var over 22.000 tusinde interesserede.
Noget der har ramt mig, når jeg har set billeder af Britta fra retten i Sydamerika er hendes skam. Man kan tydeligt se på hendes kropssprog og blik, at her er der en kvinde der skammer sig. En kvinde, der er ude i kulden i samfundet, for det hun har gjort – fordi det er forkert.
Britta minder mig om en mand fra Bibelen som Jesus møder, en der hedder Zakæus. Zakæus arbejdede ligesom Britta i det offentlige, han var overtolder. Men Zakæus her arbejdede for romerne der var besættelsesmagt i Israel – the bad guys.
En dag kommer Jesus så til Jeriko hvor Zakæus her bor og der er mange mennesker samlet i byen, men Jesus vælger at gå direkte hen til Zakæus, der er klatret op i et træ for at kunne se bedre. Her siger Jesus til ham: ”I dag skal jeg være gæst i dit hus.”
What?! Hvis der var nogle Jesus skulle tage hjem til, spise med og bruge tid med i den by burde det da være dem der gjorde godt for andre og havde styr på det hele. – ikke en som Zakæus, der er ude i kulden. Det var også sådan folkene i byen reagerede. Der står at alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.«
Jeg har det også selv lidt som folkene i byen her. Jeg havde ikke tænkt Stein Bagger og Britta Nielsen som de første kandidater til et besøg, hvis Jesus kom Danmark.
Men sådan er Jesus ikke. Beretningen her slutter med et citat fra ham selv, hvor han siger at han ”er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.” Et andet sted siger han at de raske ikke har brug for læge, det har de syge. Han kom altså ikke for at finde blankpolerede churchkids og flotte moralske mennesker, for at tage dem med ind i klubben og byde dem velkommen i varmen.
Eller jo, det gjorde han også. Han kom for dig, der ikke har styr på dit liv – dig der erkender at der er ting i dit liv, der ikke er som de bør være. Til dig har jeg et budskab fra Jesus: Du er 100 % gennemskuet og 100 % elsket. Jesus ser dig, med de ting du skammer dig over og som du ikke ønsker at nogle andre skal kende til og han vil dig.
Han ser dig ikke bare, men han handlede for at vinde dig tilbage. Han blev menneske for at opsøge og frelse dig: opsøge dig lige hvor du er, midt i din synd og kommen til kort, og frelse dig fra en evighed i helvede. Jesus kom for at at bære din synd og egoisme, så du ikke skal møde Gud med den. Han kom for at føre dig fra døden til livet, fra fortabelsen til frelsen. Han er det eneste håb der holder ind i døden, uden ham er du fortabt. Grib hans hånd i dag.
"Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere."
Romerbrevet kapitel 5