Jesusglæde
Katrine
Udgivet d. 12-08 2018
Katrine

Jesusglæde

Jesus gør, at jeg er fri. Jeg kan nogle gange føle mig som et belejret land. Det som Jesus gør, er at han befrier mig, et område af gangen. Jeg er fri fra at være bundet, afhængig og dømt af det som andre mener om mig, det jeg tænker om mig selv og det jeg ikke magter. Jesus er lige præcis, som han skal være, når andre og andet ikke er. Jeg kan altid glæde mig over hvem Jesus er, selv når resten af livet frustrerer eller driver mig til vanvid og modløshed. Derfor er jeg fri til at være og tjene, der hvor jeg er. Derfor er han min hverdagshelt.

Fri hver dag

Fordi jeg er Jesus værd, er jeg ikke afhængig af andres anerkendelse. Nogle gange kan jeg blive pinlig over mig selv og tænkte: “Ej, hvor må de dog synes jeg er åndssvag,”. Jeg kan blive helt mismodig og få lyst til bare at blive hjemme. Men Jesus elsker mig. Jesus er i mig jeg er i ham og han er perfekt og det er det, der tæller. Derfor gør det ikke noget, at jeg er pinlig eller åndssvag i andres øjne, for jeg er i ham, der er perfekt.

Jesus har sat mig fri fra et liv, der først er fuldendt, hvis jeg får en kæreste eller bliver gift, mens mellemtiden foregår i en lettere stressende og devaluerende venteposition. Det eneste i mit liv, der er fuldendt er Jesus og selvom det at blive gift er stort, så er målet med mit liv større. Der er frihed i det. Målet med mit liv findes i at leve for Jesus og ligne ham mest muligt. Hvis det bedst opnås ved at blive gift og få familie og på den måde vise og leve hvem Jesus er, så hviler jeg i det. Hvis det er ved at være single, så jeg måske kan rejse mere eller arbejde mere, så hviler jeg i det.

Jeg er fri fra at skulle sammenligne mig med andre. Jeg gør det tit. Jeg sammenligner mig med hvor mange venner andre har. Hvor meget de andre i min løbeklub får trænet i forhold til mig selv. Hvor engagerede kristne er i forhold til mig selv. Sammenligning fører enten til  frustration og en udmattende følelse, fordi der virker så langt “op” til de andre. Eller det fører stolthed og selvhøjtidelighed, fordi hjertet er så fyldt af en selv, at der ikke er plads til ydmyghed og empati. Der er kun er én jeg skal sammenligne mig med, og det er Jesus. Når jeg gør det, ser jeg hvor meget, jeg har brug for ham. Men hvor fantastisk er det, at ham jeg sammenligner mig med, satte sig selv i mit sted. Det er frihed!

Jesus sætter mig fri fra perfektionisme. Den eneste der kan sætte dig fri fra perfektionisme er en, der selv er perfekt. Hvis nogen siger: “Intet er perfekt.” eller “Jeg hader det perfekte.” så luk ørene. Der er noget der er perfekt. Og det er Jesus. Fordi han er perfekt, er der et svar på vores længsel efter det perfekte. Og fordi Jesus er det svar og ikke mig, er jeg fri til at ikke at være perfekt eller slide mig halvt ihjel i forsøget på at blive det.

 

Jesus er min helt

Jesus sætter mig fri, fra at skulle være min egen helt. Har man en helt, kan man være tryg. Man har en at se op til, en at sætte sin lid til og en, der går over ens egen forstand. Jeg har prøvet at være denne helt i mit eget liv, ved at gøre svære og hårde ting, så jeg kunne være tryg i at jeg er stærk nok til at klare det hele. Det holder ikke, for jeg er begrænset. Den begrænsning kan være ligesom en mur, man løber ind i og slår sig på, hvis det er alt man har. Selvom jeg kan gøre svære og hårde ting, har Jesus gjort det sværeste og hårdeste nogensinde.Det kan jeg være stolt af, og jo mere jeg “fodrer” min stolthed over Jesus – ved at minde mig selv om, hvad han har gjort og er – og jo mere den vokser, jo mindre bliver min egen stolthed og de blå mærker fra at løbe ind i muren.

Jesusrealisering

Jeg er fri fra selv-realisering. Det er ikke mig der skal realiseres som en entusiatisk kristen eller inspirerende leder. Jesus er min “selv-realisering”. Jeg skal realisere Jesus i mig. Noget jeg gør for at fremme Jesus i mig er at jeg går med mit ‘What Would Jesus Do-armbånd’. Det er en påmindelse om at have Jesus med, når jeg skal tage et valg, formulere mig, bruge penge, arbejde eller hvile. For at vide, hvad Jesus ville have gjort, bliver jeg nødt til at kende Jesus godt. Derfor læser jeg hver dag i biblen gennem spørgsmålet: ‘hvad siger det her om Jesus?’. Jeg lytter til historier om mennesker, der følger i Jesu fodspor, samt bruger tid sammen med mennesker, der inspirerer mig til at følge og ligne Jesus.

Det underfulde ved at leve for Jesus, er, at han er at han er den bedste arbejdsgiver. Han er den største – så han fortjener alt hvad jeg har og er. Han er den kærligste – så jeg skal ikke optjene hans anerkendelse. Han er omsorgsfuld og kender mig – så han udruster mig i samme udstrækning som han kalder mig. Han er den største giver, så jeg bliver rigt velsignet nu og får alt hvad mit hjerte længes efter i løn på den nye jord. Når jeg går på arbejde, så tjener jeg ikke primært Helsinge Realskole eller Københavnerkirken, men Jesus. Min chef eller løn fortjener måske ikke det allerbedste af mig, men Jesus gør. Og selvom min arbejdsgiver ikke værdsætter eller anerkender mig, så meget som han burde, så gør Jesus. Jeg arbejder for kong Jesus. Det giver motivation, arbejdsglæde og styrke til at holde ud, selv når jeg ikke har fået sovet nok om natten eller mine elever er for meget. Det kan godt være de ikke fortjener min tid. Men Jesus gør.

På grund af Jesus stiger alle andre mennesker også i værdi. Jeg ved, at jeg er værdifuld, fordi Gud har betalt Jesus for mig. Gud har også betalt Jesus for min kollega, for hver af mine elever, for damen overfor mig i toget eller min selvfokuserede løbemakker – de ved det bare ikke. Jeg kan behandle dem, som om de har den værdi. Det kan måske give dem en fornemmelse af hvad Gud har gjort for mig og for dem.

Jesus gør også at, jeg har noget tilfælles med alle mennesker på hele jordkloden. Vi har alle sammen brug for Jesus. Hvert eneste menneske jeg møder, ser i nyhederne, læser om, som synger de sange jeg lytter til – har brug for Jesus! De har brug for den Herre, der sætter mig fri. De har brug for min helt.

Jesus har sat mig fri og han sætter mig stadig fri, og jeg lever i håbet og troen på at han vil blive ved med at sætte mig fri fra mine afguder, løgne i mit liv og en alt for lille opfattelse af hvem han er, indtil den dag jeg møder ham. Mit håb og min bøn er, at denne befrielse må blive virkelighed for mange flere mennesker. Jesus er den eneste, der kan give det vi virkelig har brug for, vinde de kampe der skal vindes. Han er den eneste sande helt – i min hverdag og i al evighed.