Gud i mørket
Katrine
Udgivet d. 15-04 2022
Katrine

Gud i mørket

Langfredag minder mig om to ting.

Den første er, at mørket er en stærk, grum og nærværende realitet.

Det gælder både mørket i vores verden, som netop denne påske bliver særligt konkret i form af bombede boligblokke, børn og kvinder stuvet sammen i toge på flugt fra krig og konstant tale om atomkrig, løgn, fjendebilleder og misinformation.

Det gælder det mørke, vi oplever, når vores kære lider eller går bort, eller når vi selv bliver afslået, holdt udenfor eller glemt.

Det gælder også det mørke, som findes i os selv. Egoisme, had, uærlighed, nærighed, misundelse.

Mørke over hele jorden

På Langfredag, dagen hvor Jesus blev korsfæstet i Jerusalem ca. år 33, blev mørket særligt visuelt og sanseligt.

I Markusevangeliet står der om Langfredag:

”(…) da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.  Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Det leder mig frem til den anden ting, som Langfredag minder mig om: At biblens Gud er en gud, der går ind i mørket.

 

Biblens Gud er en gud, der går ind i mørket.

Biblens Gud benægter ikke, at mørket findes og han lover ikke, at dem, der tror på ham vil få et lyst og lykkeligt liv uden mørke, smerte, savn og sorg.

Han forhindrer heller ikke altid mørket, men så længe vi lever på denne jord, tillader han mørket i et vist omfang.

Men han holder sig ikke på afstand af mørket som en fjern, sart hersker.

Han går med ind i mørket.

En Gud, der græder

Biblen er fuld af eksempler på, at Gud går ind i mørket. Her er tre af dem:

  • Daniels Bog i Det Gamle Testamente fortæller om tre israelitter, der af en konge bliver dødsdømt og kastet i en ildovn for at brænde op, fordi de tror på Gud. Da de er inde i den brændende ovn siger kongen: ”Jamen, jeg ser fire mænd gå frit omkring i ilden. De har ikke lidt nogen skade, og den fjerde ser ud som en gudssøn.” (Daniels Bog kapitel 3 vers 25).

Gud forhindrede ikke, at de tre mænd blev kastet i ildovnen, men han selv – formentlig i form af Jesus – gik med ind i ilden og var der sammen med dem!

  • I Johannesevangeliet i Det Nye Testamente fortælles der om, at Jesu ven Lazarus dør. Jesus oprejser ham senere fra døden, men inden da, går han ind i sorgens mørke sammen med sine venner, Lazarus’ søstre Maria og Martha.

”Jesus brast i gråd” står der (Johannesevangeliet 11:36).

”Selvom jeg går i mørkets dal,
Frygter jeg intet ondt,
For du er hos mig.”

"Hvorfor har du forladt mig?"

Men det stærkeste bevis på, at Biblens Gud er en Gud, der går ind i mørket, finder jeg på korset Langfredag.

Her gik Jesus direkte ind i det mørkeste mørke, da han blev tortureret, led en langsom, lidelsesfuld død og blev ramt af Guds vrede og straf for verdens synd.

At være forladt af Gud, som er lysets skaber og ophav, er det mørkeste sted, man kan være. Og der gik Jesus ind.

Derfor ved Jesus, hvad det vil sige, når du går i mørket eller står i en ”ildovn”. Han er ikke en fjern Gud, der aldrig er blevet beskidt. Han har set synden, døden og djævelen i øjnene. Han har mærket mørket og ondskaben og dens gift på sin egen krop og sit eget hjerte. Derfor er han heller ikke bange for at gå med dig ind i dit mørke.

Men Jesus gik også længere end det.

Foto: Vladimir Soares/Unsplash
Foto: Vladimir Soares/Unsplash

For mens han hang på korset, blev Jesus forladt af Gud. Og det er mere og mørkere, end hvad noget menneske har oplevet. Selv de mennesker, der tager afstand til Gud, oplever hans nåde og nærvær i større eller mindre grad, f.eks. i form af solen, der står op, hvert åndedræt og livet i sig selv, som alt sammen er gaver fra Gud*.

Men Jesus blev forladt af Gud. Derfor råbte han:

” »Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« - »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Du er ikke alene

At være forladt af Gud, som er lysets skaber og ophav, er det mørkeste sted, man kan være. Og der gik Jesus ind.

Han var alene i mørket, for at du og jeg aldrig behøver at være det.

Når vi tror på Jesus og på, at han er Guds søn, der har besejret synden, døden og djævelen, så har vi løftet om, at vi aldrig skal være alene eller forladt, hverken i det mørke, vi møder i verden, eller i os selv.

Foto: Jussara Romão/Unsplash
Foto: Jussara Romão/Unsplash

Gud forhindrede ikke mørket Langfredag, men han gik ind i det og så det i øjnene på en måde, ingen af os kunne magte.

Gud forhindrer ikke altid mørke i vores liv, men han vil gå ind i det og være i det sammen med dig.

Tror vi på ham, skal vi ikke frygte mørket, end ikke dødens mørke. For den dag, vi står over for døden, vil han ikke forlade os, men gå med gennem dødsskyggens dal og lede os hjem til sig selv.

Så vær ikke bange for at dvæle ved Langfredags mørke. For du er ikke alene. Gud gik selv derind.

* Se f.eks. Matthæusevangeliet kapitel 5 vers 45.