Da døden og julen bragede sammen i Aarhus
Katrine
Udgivet d. 01-12 2021
Katrine

Da døden og julen bragede sammen i Aarhus

"Er der en hjertestarter her?"

En mand kommer brasende ind i Magasin og overdøver julemusikken i højtalerne med sine desperate spørgsmål: "Er der en hjertestarter? Er der en læge tilstede?"

Jeg er på juleshopping med min mand og svigerinde i det pyntede, oplyste Aarhus og har netop afsluttet en clubsandwich på Lagkagehuset i Magasin, da min mand pludselig råber "Nej!".

På torvet uden for vinduet har han set noget grimt.

En hest løber ukontrolleret gennem folkemylderet med en hestevogn efter sig, hvis hjul slår gnister mod brostenene. To mennesker flyver af vognen, en kvinde og en mand, mens hesten løber videre.

Det er kvinden, som manden i Magasin skal hente en hjertestarter til.

En gruppe mennesker samler sig rundt om hende og skærmer af med tæpper fra interiørbutikken, der ligger på første parket til ulykken.

Min mand, svigerinde og jeg bøjer hovederne og beder til Gud om, at kvinden må overleve og at der ikke må være flere, der kommer til skade.

Bønnen bliver delvist besvaret, som vi ønsker. Trods en proppet gågade fuld af mænd, kvinder og børn, er den "eneste", som kommer alvorligt til skade, kvinden, som er slynget ned fra hestevognen.

Men selv hjertestarten kan ikke redde hende. Hun dør.

Den tragiske hændelse virkede så kontrastfyldt til al glitteret og julemusikken og de brændte mandler, der ellers fyldte torvet. Alt det stads fremstod pludselig tomt og overfladisk i det brutale møde med livets skrøbelighed og døden selv.

Jul og død burde vel ikke have noget med hinanden at gøre?

Det tænkte jeg lidt over.

På den ene side, så nej. Hvis julen bare er lyskæder, guirlander, hygge, gaver og nostalgi, så står højtiden i den stærkeste kontrast til den død, som vi alle under overfladen godt ved, at vi skal møde en dag. Det hænger ikke sammen.

Men hvad hvis julen er mere end det?

Hvad hvis julen og døden ikke er modsætninger, men hvis julen netop er den almægtige Guds møde med menneskelivets skrøbelighed og dødens realitet?

Hvad hvis julen dybest set handler om, at universets skaber ser døden direkte i øjnene for at besejre den og ophæve den forbandelse, der har ligget over menneskelivet, siden de første mennesker syndede?

Hvad hvis julen betyder håb om et nyt liv, selv for dem, der slynges ned fra en hestevogn eller rammes af kræft?

I Romerbrevet kapitel 5 i Det Nye Testamente står der:

"Synden kom ind i verden ved ét menneske [Adam], og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede...
Han [Adam] er et billede på ham, der skulle komme...
Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus."

Det, teksten siger, er, at siden det første menneske, Adam, syndede, har alle mennesker arvet døden som et vilkår.

MEN et andet menneske, Jesus, kom til menneskers Jord i julen. Han startede en ny slægt, og bliver vi en del af den, arver vi ikke døden, men livet.

Derfor er død og jul ikke en modsætning.

Døden er grunden til, at Jesus kom.

Han blev født ind i menneskers dødelighed for at besejre døden og give os liv ved sin egen død og opstandelse.

Du kan læse om hestevognsulykken her: https://stiften.dk/.../alvorlig-ulykke-med-hestevogn-midt...